Automatisk tastaturlås på Nokia N79
februar 27, 2009Christian 3 Comments »
Jeg har lige fået nyt legetøj – en Nokia N79. Lækker lille sag med sindssygt mange lækre funktioner. Én af de funktioner jeg dog ikke er ret vild med er den automatiske lås af tastaturet. Normalt låser man en Nokia ved at trykke på Menu og derefter på *. Sådan er det også på N79’eren, men i tillæg til dette er N79’eren udstyret med en “tastelås-slide” ved siden af tænd/sluk-knappen. Ud over dette, så låser telefonen automatisk tastaturet når screensaveren starter – typisk efter 15 sekunder. Og det er – for at sige det på jysk – dælme træls!
Ja, jeg ved godt at der medfølger en manual til telefonen, men jeg er lidt for doven til at pløje gennem 200 sider… Men efter lidt søgen og læsen har jeg fundet ud af hvor man slår funktionen fra, og for at lette livet for andre er her en mikro-mikro guide til at slå autolåsen fra (det står også på side 164 i den engelske Nokia N79 manual (PDF)):
Tryk på menuknappen > Vælg Værktøjer > Vælg Indstillinger > Vælg Generelt > Vælg Sikkerhed > Vælg Telefon og SIM-kort > Vælg Tid for tastaturautolås > Vælg Ingen
Voila, din telefon låser ikke længere automatisk!
- og sjovt nok kan du slå funktionen til igen ved at gå samme sted hen som beskrevet ovenfor, vælge Brugerdefineret og selv bestemme hvor mange minutter og sekunder der skal gå inden den låser automatisk.
april 2nd, 2009 at 13:34
Tak
maj 5th, 2009 at 18:29
Tak tak tak tak!!!!
maj 26th, 2009 at 14:19
Herligt at du gad mangfoldiggøre den metode, for den var godt nok ret irriterende – og der ville kunne ha’ gået en mangfoldig tid med at ”lede” efter metoden til at få den kvalt…
Så som de øvrige – TAK!!!